Solafskærmning

Lyset definerer rummet og bestemmer, hvad rummet kan bruges til – og ikke bruges til.

For hvis du ikke kontrollerer lyset, så kan et rum blive umuligt at være og arbejde i. Vi har mange års erfaring med at lyssætte de rum vi arbejder med. Derfor er vi ofte sparringspartner for bygherre og arkitekt, når de står overfor at skulle vælge løsning.

Udvendig solafskærmning

Med udvendig solafskærmning påvirker du ikke bare det indvendige rum, men også selve ejendommens udtryk. Det kræver stor viden om de indvendige lysforhold og respekt for ejendommens karakter at vælge den rigtige løsning – markise såvel som persienner – samt at montere dem korrekt. Vi opsætter typisk udvendig solafskærmning som en del af en samlet løsning på lysområdet.

Persienner

Persienner giver dig stor fleksibilitet til at regulere lysindfaldet alt efter din behov. Med en persienneløsning kan man fjerne generende solindfald og samtidig bevare lyset fra vinduet. 

Der findes et utal af persiennevarianter, med lodrette eller vandrette lameller, i metal, stof, træ eller plast og med eller uden elektrisk styring og endelig indendørs eller udvendige persienner. Attention Group kan levere de fleste og montere dem alle. For at sikre det rette valg kan vi lave simulationer af, hvordan de forskellige løsninger fungerer og give dig en kvalificeret vejledning, baseret på vores praktiske erfaring med systemerne.

Gardiner

Ophængning, betjeningskomfort samt stof- og farvevalg skal gå op i højere enhed i en gardinløsning. Vi forhandler en bred vifte af anerkendte leverandører indenfor traditionelle gardinstoffer samt akustikgardiner.

I tilfælde hvor standarddesigns ikke rækker, producerer vi selv vores egen gardinstoffer – endvidere har vi mulighed for at lave specialprint på stof.

Elektriske gardinstænger

Attention Shades er vores betjeningssystem, der kan betjenes enten med fjernstyring eller ved et træk i gardinet, der aktiverer motoren. Det sikrer en god komfort og forhindrer fejl på gardinerne, når fx gæsterne på et hotel forsøger at trække for. Transformatoren er indbygget i ophænget, og motor såvel som transformator kan let udskiftes ved slitage.

Kontakt os på 44 53 01 00 for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde inden for solafskærmning.